Regionerne ønsker mere fleksibilitet blandt sygeplejerskerne, da man vil sikre patientsikkerheden, og på baggrund af besparelser i vikarbudgetter. Dette møder dog modstand fra sygeplejerskerne, der frygter forringede arbejdsvilkår, dårligere patientsikkerhed og manglende balance mellem arbejdsliv og fritid. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener endda, at det kan være med til at øge sygeplejeflugten.
I Region Nordjylland har de allerede givet deres sygeplejersker nye ansættelseskontrakter. Foto: Asger Tjell
Af Asger Tjell & Magnus Illum
I maj udarbejdede Region Hovedstaden en plan om at øge fleksibiliteten, men på grund af en stærk utilfredshed blandt sygeplejerskerne er initiativet midlertidigt sat på pause.
I Region Midtjylland og Nordjylland, er der allerede igangsat tiltag for at sikre en øget fleksibilitet blandt sygeplejerskerne.
Bente Alkærsig Rasmussen, næstformand for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland, udtrykker bekymring over de vilkår, som sygeplejerskerne bliver budt:
“Man ønsker at øge fleksibiliteten for at sikre patientsikkerheden, da sygeplejersker er så vigtige på sengeafdelinger og ambulatorier. Men på denne måde risikerer man også at forringe arbejdsvilkårene for sygeplejerskerne. Generelt er der mange sygeplejersker, der ikke kan acceptere disse vilkår, da det ender med at gå udover patientsikkerheden.”
Bente Alkærsig Rasmussen beskriver også, hvordan sygeplejerskerne nu forventes at arbejde på flere afdelinger, hvilket betyder, at de kan opleve at skulle møde ind ét sted den ene dag og et andet sted den næste dag.
“I løbet af en måned kan man risikere, at man den ene dag skal møde ind i Ringkøbing, den næste dag i Lemvig, den tredje dag i Silkeborg og den fjerde dag i Gødstrup. Hvordan skal sygeplejerskerne få deres fritidsliv og arbejdsliv til at hænge sammen?” udtaler Bente Alkærsig Rasmussen.
I Hobro er det kommet så vidt, at man har ændret ansættelseskontrakter, hvilket har medført fyring, hvis ikke man tog imod ændringerne. På andre hospitaler i både Region Nord-, Midt- og Hovedstaden oplever Dansk Sygeplejeråd også, at der er en følelse af tvang blandt sygeplejerskerne. Det bekymrer Sygeplejerådet, men regionerne kalder det en nødvendighed for at løse de akutte udfordringer med mangel på personale på flere afdelinger.
Indgangen til Skejby Sygehus i Region Nordjylland. Foto: Magnus Illum
Ikke en populær beslutning, men en nødvendig beslutning
Ib Bjerregaard, regionsmedlem i Region Midtjylland, fortæller, at der er øget fokus på fleksibilitet for sygeplejersker i regionen.
“Vi ser gerne, at der er så stor en fleksibilitet som muligt. Det gør, at når vores ledere skal ansætte sygeplejersker og fordele vagter, så kan de bruge kompetencerne rigtigt,” siger Ib Bjerregaard.
Ib Bjerregaard gør dog opmærksom på, at han ikke mener, at der er tale om tvang.
Situationen i Region Midtjylland afspejler i mange henseender også situationen i Region Nordjylland og Hovedstaden. I Region Nordjylland er der også krav om øget fleksibilitet. Regionsformanden, Mads Duedahl (Venstre), erkender, at dette ikke er en populær beslutning.
“Der er et krav om at øge fleksibiliteten for at skabe større patientsikkerhed. Det er ikke en beslutning, som jeg er glad for at tage på sygeplejerskernes vegne, men den er nødvendig for at skabe balance,” siger Mads Duedahl.
Den nødvendighed og balance, som Mads Duedahl taler om, vedrører problemet med mangel på sygeplejersker. Ifølge rapporten “Behovet for velfærdsuddannede i 2030” fra Damvad Analytics fra 2021 forventes dette problem kun at vokse frem mod 2030, hvor der forventes at mangle mellem 8.000-10.000 sygeplejersker.
“På den korte bane bliver vi nødt til at løse de enorme udfordringer, som vi står overfor, på overfyldte afdelinger,” siger Mads Duedahl.
I Region Hovedstaden står de med samme udfordring. Leila Lindén (S), regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og næstformand i sundhedsudvalget, er klar over, at man løber en risiko, men at man er nødt til at handle.
“Jeg frygter, at det er noget, der får sygeplejersker til at overveje at skifte arbejdsplads. Og jeg kan da godt være bange for, at kravet om at tage andre vagter kan ramme os som en boomerang. Men vi er nødsaget til at foretage os noget og gribe ind om manglende hænder,” siger Leila Lindén.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive bakker op om, at det er et problem, der skal løses her og nu:
“Når der er områder med mangel på personale, og mange patienter, er det nødvendigt at handle akut og finde tilstrækkelig bemanding.”
Beslutningen møder kritik fra sygeplejerskerne i de forskellige regioner
Bente Alkærsig Rasmussen er uenig med Ib Bjerregaard i, at der ikke er tale om tvang.
“I sidste ende er det ledelsen, der har ledelsesretten. Hvis sygeplejerskerne ikke accepterer de ændrede ansættelsesvilkår, kan det ende med, at de bliver fyret. Der er mange, der føler sig tvunget. Dog vælger mange at opsige deres stillinger før det,” fortæller Bente Alkærsig Rasmussen.
Bente Alkærsig Rasmussen fortæller desuden, at de i Dansk Sygeplejeråd forsøger at indgå frivillige aftaler med ledelsen, hvor det er muligt.
Henning Jørgensen, Professor Emeritus ved Aalborg Universitet og arbejdsmarkedsforsker ved UCN, mener, at det er en kortsigtet løsning, der på længere sigt vil gøre mere skade end gavn:
“Det er en kortsigtet strategi, og som jeg ser det, kan det gøre problemerne endnu større på længere sigt. Sagen er jo, at det ikke vil øge folks motivation til at blive i faget eller på de offentlige sygehuse. Tværtimod vil det puste til sygeplejeflugten,” fortæller han.
Christina Windau Hay Lund, formand for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Nordjylland, er enig med Henning Jørgensen og genkender hans betragtning om, at en øget fleksibilitet får flere sygeplejersker til at overveje fremtiden som sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen:
“Vi ser det på forskellig vis, hvordan der bliver krævet mere fleksibilitet, der kan overskride rimelighedens grænser, hvis man også skal trives i sit arbejde. Det får mange af dem, vi hører fra, til at overveje, om de skal fortsætte som sygeplejersker hos os,” udtaler Christina Windau Hay Lund.
En rapport fra Københavns Professionshøjskole bakker op om Henning Jørgensen og Christina Windau Hay Lunds bekymringer. Ifølge rapporten føler de adspurgte sygeplejersker, at de bliver flyttet rundt på, uden selv at have indflydelse på, hvad de skal lave og hvorhenne. De ender derfor ifølge rapporten med at forlade de offentlige sygehuse.
| Rapport fra Københavns Professionshøjskole: Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen?: – Rapporten består af interviews med 435 sygeplejersker, der er stoppet på sygehusene. – Rapporten kommer blandt andet frem til, at en stor årsag til at de stopper, er fordi, de bliver bedt om at tage flere vagter. – Københavns Professionshøjskole er også uddannelsessted for bl.a sygeplejersker. |
Løsningen på den lange bane
Mads Duedahl er uenig i, at tiltagene kun virker på den korte bane:
“Jeg mener, at det her er løsningen også på den lange bane. Vi bliver nødt til at være solidariske og dække ind for hinanden, hvor det er nødvendigt. Ellers vil konsekvenserne for patienterne simpelthen være for store.”
At det går ud over patienterne, er hverken Dansk Sygeplejeråd i Kreds Nordjylland eller Kreds Midtjylland uenige med Mads Duedahl i. De er dog uenige om årsagen til udfordringen inden for patientsikkerheden.
“Det handler jo også om det faglige niveau. Man kan have sin hverdag i et ambulatorium, hvor man har en høj specialviden. Så bliver man bedt om at komme over i sengeafdelingen, fordi der mangler personale, og her er det nogle helt andre høje faglige kompetencer der er brug for” fortæller Bente Alkærsig Rasmussen
Christina Windau Hay Lund, bakker op om Bente Alkærsig Rasmussens bekymring.
“Vi hører fra sygeplejersker, at det belaster deres arbejdsmiljø, og det påvirker den kvalitet, de kan yde i sygeplejen,” fortæller Christina Windau Hay Lund.
Besparelser koster vikarer, og dermed hænder
At der pludselig er ekstra travlt på forskellige afdelinger, har en naturlig forklaring: besparelser. Danske Regioner besluttede nemlig på et bestyrelsesmøde torsdag d. 24 november sidste år i en handleplan at skære 50% af udgifterne til eksterne vikarer på plejeområdet inden 2025, da det er dyrt at ansætte dem.
Mads Duedahl påpeger, at besparelser på vikarbudgettet medfører et krav om øget fleksibilitet blandt sygeplejerskerne, så de kan dække de vagter af, der før i tiden var besat af vikarer.
“Vi har set en betydelig stigning i udgifterne til eksterne vikarbureauer i de seneste år, og det er et område, hvor det giver mening at spare, når vi mangler penge. Derfor er Danske Regioners holdning på landsplan, at vi som minimum skal have halveret forbruget af eksterne vikarer,” fortæller Mads Duedahl.
Flere løsninger i spil
Regionerne er ikke de eneste, der sidder inde med, hvad de mener er en løsning på bemandingsproblemet ude på sygehusene. Det efterhånden velkendte krav fra sygeplejerskerne om mere løn, er også et løsningsforslag. Et forslag som Leila Lindén bakker op om:
“Personligt så synes jeg ikke, at sygeplejerskerne får den løn, der passer til deres arbejde og deres ansvarsområde, og det har jeg i mange år ikke syntes. Det lønefterslæb er en ulige løn, og jeg tror man vil gøre faget mere attraktivt, hvis de får mere i løn.”
Henning Jørgensen har også et forslag til en løsning. En løsning han udarbejdede tilbage i 2016 og som omhandler uddannelserne.
Ifølge Henning Jørgensen bør man ændre hele måden, vi kvalificerer på inden for velfærdsuddannelserne.
“Vi bliver nødt til at nedbryde den vertikale arbejdshierarki. Vi skal til at lave noget, der hedder koblingskompetencer, hvor vi lærer hinandens begreber, teorier og færdigheder, så vi kan substituere hinanden,” fortæller Henning Jørgensen afsluttende.
Explainervideo om koblingskompetencer.